4 upcoming destinationer I bør undersøge til jeres næste firmarejse
Valget at destination for en firmatur er yderst vigtig. Logistik og budget er selvfølgelig basiselementer, der også skal tages højde for. Men vores erfaring er at deltagere reagerer mere positivt på hele arrangementet, hvis de har været afsted på en destination, som inspirerer og overrasker dem. Vi har fundet 4 overraskende skønne destinationer, som indenfor de næste par år vil blive yderst populære rejsemål efter vores mening. De vil med garanti alle kunne give jeres ansatte en oplevelse ud over det sædvanlige.
Slovenien – Triglav National Park
Uanset om I er til charmerende byer, smuk natur eller adrenalinfyldte oplevelser, har det lille land hele pakken. Især Triglav National Park er oplagt for jer, hvis I vil have ro til det faglige program i smukke omgivelser, og gøre brug af alle de fede aktiviteter som naturen lægger op til, er det her det rette valg. Besøg smukke vandfald, prøv riverrafting, tag en MTB-tur hvor I krydser hængebroerne over Soca River, og få en slovensk vinsmagning! Vi anbefaler, man bor lige op af Triglav, evt. i den lille by Bovec, hvor der både er mulighed for hotel og glamping.
Der flyves direkte til Ljubljana lufthavn en gang dagligt fra København, og der er gode forbindelse med kort stop i Frankfurt på flere afgang dagligt, også fra Billund. Fra Ljubljana er der ca. 1 times kørsel til Triglav National Park.
Scotland – Dundee
Dundee i Skotland har længe været forbigået af besøgende til fordel for Edinburgh og Glasgow. Men byen har i de seneste år været i en rivende udvikling fra industrielt bylandskab til udnævnelse af Storbritanniens første UNESCO City of Design i 2018, hvilket for alvor har sat Dundee på landkortet. Dundee er i gang med at blive et kultur hub der byder på historiske bygninger og nye arkitektoniske klassikere. Vi foreslår highland games som teambuilding i den omkringliggende natur, og brug af nogle af de fantastiske bygninger til jeres faglige program, inden I skal besøge en lokal pub og have whiskysmagning.
Der kan flyves direkte til Edinburgh fra København 2 gange dagligt, og fra Billund kan man flyve direkte til Edinburgh 2 gang om ugen. Der er knap 1½ times kørsel fra Edinburgh lufthavn til Dundee.
Portugal – Evora
Evora er en lille skjult perle I Portugal, som rejser sig op fra den enorme Alentejo-slette halvanden times kørsel fra Lissabons lufthavn. Byens centrum er på UNESCO’s verdensarvsliste med velbevarede monumenter og bygninger, man finder i de charmerende gader og pladser indenfor byens mure. Byen ligger i Alentejo-regionen, der er kendt som Portugals spisekammer, så jeres smagsløg vil være forkælede med den bedste vin og mad, man finder i landet. Vi anbefaler en smagstur gennem byen i mindre grupper, og besøg på en af de skønne olivenoliehuse i området, og at I vælger et hotel indenfor for byens gamle mure, så I oplever den hyggelige atmosfære mellem det faglige program.
Året rundt er der gode forbindelser til Lissabons lufthavn med daglige afgange direkte fra København. Der kan også flyves med en mellemlanding fra Billund alle dage. Køreturen fra Lissabon lufthavn til Evora er ca. 1½ time.
Bosnien-Herzegovina – Sarajevo
Sarajevo er hastigt på vej til at blive en populær rejsedestination, og efter kort tid i byen er det nemt at forstå, hvorfor. Byen er omgivet af smukke bjerge, kontrastfyldt arkitektur, og fyldt med charmerende brostensgader, hvor man konstant fristes af friskbagt brød, bosnisk kaffe, lokale øl og nationalretten cevapi. Nær den gamle bydel er der i dag flere gode hoteller med fine faciliteter til møder mm., og i pauserne kan man med fordel gå en lille tur langs floden Miljacka, der løber gennem hele byen. En perfekt tur til Sarajevo byder på oplevelser i byen og den omkringliggende natur. Bjergkæderne lægger op til skønne udendørs aktiviteter, og den gamle bydel emmer af ”øst møder vest”, når man går på opdagelse i Baščaršija, Sarajevos gamle bazar.
Der er endnu ikke mange direkte fly til Sarajevo, men fra København kan turen gøres inkl. en mellemlanding på omkring 4 timer i alt.
Uanset om I vil opleve nye eller klassiske destinationer til jeres næste firmaarrangement, så husk altid at vælge en destination og et program som er i tråd med turens overordnede formål, budget og sæson.