Vores filosofi
Corporate Travel & Events tilbyder skræddersyede arrangementer til virksomheder, foreninger, bestyrelser eller afdelinger, der ønsker et arrangement eller møde lidt ud over det sædvanlige.
”Changing The Environment” er essensen af vores filosofi. Vi mener, at skønne og utraditionelle omgivelser skaber åbne sind, intensitet, kreativitet og uforglemmelige oplevelser. Derfor finder vi steder med unikke detaljer og historier som baggrund for jeres arrangement.
Et rejselystent og stærkt team

Dan Aagaard
Jeg har været ansvarlig for utallige større og mindre arrangementer i Europa, Afrika, Asien og alle de nordiske lande, i både planlægnings- og afviklingsfasen.
Gennem mere end ti år med verden som min arbejdsplads har jeg opnået et indgående kendskab til mange destinationer, hvilket jeg konstant videreudvikler på med rejser til spændende lande i forbindelse med vores arrangementer.
Jeg ser det stadig som min ypperste opgave at være med på vore arrangementer rundt omkring i verden og udøve et højt serviceniveau og have øje for detaljerne. Alt sammen for at sikre de store krav, vi stiller til os selv, og dermed at kunne levere et produkt, der skaber tilfredse kunder.
Telefon: +45 2183 6789
Email: da@cte.dk
Min side på LinkedIn

Jesper Ravn
Jeg har arbejdet med at lave arrangementer for virksomheder de seneste ti år. Verden har været min arbejdsplads i endnu flere år, hvor jeg har arbejdet med opstart af virksomheder og været bosat i lande så forskellige som Vietnam og Grønland.
Jeg bliver inspireret af den tilfredse kunde, diskussionerne omkring destinationen, setup af forløbene og hvad det egentlige formål med arrangementet er.
Den bedste følelse er, når jeg står midt i arrangementet, det være sig på en vingård i Italien, ude i ørkenen i Marokko eller på en tyrefægterarena i Spanien, og bare kan se, at vi har ramt rigtigt og at kunden er et stort smil og rigtig tilfreds. Det er fedt!
Telefon: +45 2683 7123
Email: jr@cte.dk
Min side på LinkedIn

Kennet Henriksen
Jeg har altid haft en særlig passion for at rejse og har udforsket store dele af verden.
Jeg har været bosat i Schweiz i 3 år, hvor jeg fik debut i rejsebranchen, og sammen med CTE startede et rejsebureau specialiseret i TrailRun - explorer.dk.
Jeg har siden 2014 været fast freelance projektleder og trådte i 2019 ind i ejerkredsen i CTE og startede som fast projektleder.
Jeg brænder for at skabe de bedste rammer i samarbejde med kunden.
For mig er det blandt andet at skabe et alternativt mødelokale i en hule på Sardinien eller at bygge en Desert Camp I Marokko, der forener et fagligt indhold med en unik oplevelse, der gør indtryk og efterlader aftryk.
At stå på toppen af et bjerg i Slovenien med 200 kunder og opleve solen stige op i horisonten i larmen af stilhed og til duften af friskbrygget kaffe er stærkt vanedannende og skal prøves.
Vi ses på toppen...
Telefon: +45 60195123
Email: kh@cte.dk
Min side på LinkedIn
Projektmedarbejdere
Vores dygtige projektmedarbejdere fører jer trygt igennem hele jeres rejse eller event. De har alle mange års erfaring både inden og uden for rejsebranchen og er med til at give jer oplevelser, I sent vil glemme!

Allan Henneberg
Allan har igennem en årrække ved siden af sit arbejde som professionelt bestyrelsesmedlem rejst i store dele af verden. Det har bl.a. været på cykel i Sydamerika, på motorcykel på Island og som rallykører til Dakar.
Allans oprindelige baggrund som dataingeniør, hans projekterfaring og hans mange rejser har gjort ham til en værdifuld holdspiller på vores team.

Michael Sørensen
Michael har gennem en årrække ved siden af sit lærerjob afholdt utallige arrangementer for virksomheder i Danmark, og siden 2009 har han været en af vores faste projektmedarbejdere.
Michael har en særlig ro, som gør at han bevarer overblikket i alle situationer. Med et enormt serviceniveau og et skarpt øje for den enkelte deltager er Michaels varemærke, at du som kunde altid vil have 100% fokus fra Michael side.

Jacob Nejmann
Jacob har en MA i International Politics og har flere års erfaring fra forsvaret og været en del af CTE fra den spæde start.
Jacob har mange års rejseerfaring fra store dele af verden. Med en særdeles god organisatorisk sans og innovativ og løsningsorienteret tilgang bidrager Jacob til den særlige CTE-ånd.

Kasper Vad
Kasper har været i rejsebranchen i snart 20 år og har arbejdet som både rejseleder og projektleder i det meste af verden. Han har en udtalt evne til at se muligheder frem for problemer og ejer en god viden og erfaring omkring de faglige rammer for et arrangement.
Til dagligt er Kasper speciallæge på Aarhus Sygehus, og med sit lægelige speciale fungerer Kasper i CTE-regi ofte som lægelig backup på relevante ture.

Johnny Juhl
Med en baggrund i militæret og som tidligere rejseleder i det meste af verden har Johnny opnået en viden og organisatorisk sans, som gør at han kan operere i alle miljøer. Han har arbejdet med at afvikle arrangementer for virksomheder siden 2006, og er derfor en skarp mand på holdet, når det drejer sig om faglige rammer for et arrangement.
Johnny er også yderst kreativ og kendt af mange på instagram som simple.woodsman. Det vidner om, at vi nyder godt af hans mange talenter på vores arrangementer.

Mads Kyed
Mads har erfaring som turleder og med ekspeditioner på Grønland samt afvikling af adventure- og outdoorevents i DK. I det daglige arbejder han som udviklings- og specialkonsulent i den offentlige sektor.
Mads er hurtig til at stille skarpt ind på hvad den enkelte deltager har behov for og kreativ i sine løsninger i forskellige situationer på turen. Han arbejder altid ud fra et fælles formål og hans passion for at udforske naturen og verden smitter af på deltagerne.