Det alternative mødelokale
En vigtig forudsætning for et vellykket fagligt program er gedigen planlægning og sans for detaljen. En af disse deltajer er rammerne for jeres møder. Vi oplever gang på gang, at det faglige program får en ekstra dimension når man lader kreativiteten blomstre, tager deltagerne væk fra de traditionelle mødelokaler, og i stedet skaber et mødelokale i omgivelser, der kan bidrage til ny inspiration og gode resultater.
I kan selv skabe et anderledes mødelokale både i hverdagen eller på jeres firmarejse. Nogle gange er det så simpelt som at rykke mødet ud i naturen. Lav små picnic kurve, læg tæpper ud på græsset og lav en lille scene af paller. Er I på en firmatur, så tænk i alternative møderammer såsom at holde et flydende møde, ombord på et privat cruiseskib på Douro eller Donau-floden. Vælg en charmerende vingård i Piemonte, eller brug de smukke grotter på Sardinien og Kappadokien som jeres mødelokale.
Det, der er vigtigt at have for øje, er at det handler om velvalgte omgivelser og at rammerne er inspirerende og anderledes, samtidig med at de er funktionelle (og vælger I den model med mødelokale i naturen, så husk en plan B ). Det er ikke altid den lette løsning, men det er det hele værd, når man finder de helt unikke rammer som er med til at inspirere og give jeres deltagere en positiv “wauw”-overraskelse.
Vi gør os tanker om detaljer og rammer, hver gang vi sidder overfor en kunde, som skal på firmatur med os. Vi bruger tid på at finde stedet der matcher jeres kultur, sæson, budget og selvfølgelig den faglige agenda. I planlægningsfasen og på arrangementet påtager vi os ansvaret for alt det praktiske og gør det alternative mødelokale nemt for jer. Vi etablerer og opretholder de rammer der sikrer, at I kan fokusere på det faglige, mens vi fokuserer vi på logistikken og de lavpraktiske elementer.